Vilde haver – Kaskelot #234
Læs bladet online
Drømmer du om at gøre din have eller din skole vild?
Så er der masser af inspiration at hente i dette Kaskelot med tema om ‘Vilde haver’.
Begejstringen for mere liv i haven er stor. Men gør de vilde haver overhovedet en forskel for den trængte biodiversitet? Og kunne man forestille sig, at selvsamme bølge kunne gøre indtog på landets skoler, så vi også kan omdanne grå skolegårde til grønne åndehuller? Det har Kaskelot spurgt de to biologer og naturhaveeksperter Lilli Gruwier og Katrine Turner om, og det er der blevet to spændende og nytænkte artikler ud af, som du kan læse i dette temanummer. Du kan også læse om erfaringerne fra WWF’s store kampagne Danmarks Vilde Haver, som bliver gentaget i 2021 og denne gang inviterer alle landets haveejere og skoler med. Biolog Thor Hjarsen fra WWF giver desuden tre konkrete råd til, hvordan du kan komme igang med at gøre din have vild. Skolehaver har traditionelt været målrettet undervisningen i indskoling og på mellemtrin. Men hvorfor ikke også inddrage skolehaver i biologiundervisningen i udskolingen? Skolehaver giver oplagte muligheder for at arbejde praktisk med faglige mål på engagerende måder. Hvordan du helt konkret kan skrue teori og praksis sammen, giver Julie Holm & Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat en række bud på i artiklen om skolehaver for udskolingen. Læs også vores artikelserier ‘Tilpasset det ekstreme’, ‘Naturfagsdidaktik’ og ‘Mikroskopi’.
Udvalgt indhold:
- Tilpasset det ekstreme: Liv uden ilt – af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
- Haver og biodiversitet – af Lilli Gruwier & Katrine Turner
- Vilde skoler – af Lilli Gruwier & Katrine Turner
- Gør din have eller din skole vild med WWF! – af Thor Hjarsen
- TagTomat – af Julie Holm og Mads Boserup Lauritsen
- Sæt humor på skemaet – af Preben Olund Kirkegaard
- Mikroskopi af muskelceller – af Brian Ravnborg