Fremtidens fødevarer – Kaskelot#242
Fremtidens fødevarer er overskriften på dette nummer af Kaskelot. Nummeret kommer bredt omkring fremtidens fødevarer og byder på både baggrundsartikler og konkrete idéer til, hvordan temaet kan inddrages i undervisningen. Du kan læse om, hvordan fremtidens madkultur måske vil inddrage mange af de planter, vi i dag betegner som ukrudt, og om hvordan insekter, muslinger og tang vil kunne give et ernærings- og smagsmæssigt boost. Det kan også være, at vi i fremtiden vil opleve en stigende grad af havbønder og dyrkning i form af ponics fremfor landmænd, som vi kender det idag.
Bladet rummer også andre artikler, som breder biologien ud. Du kan læse om, hvordan mange dyr jager med ekkoer i mørke, og du kan læse om et særligt fund af et spurvefossil på Mors samt om glæden ved at lade eleverne arbejde med fisk som råvare i undervisningen. Videnskab.dk giver ligeledes en skøn potpourri af små artikler fra forskningen.
Didaktikken kommer i spil dels i form af en didaktisk artikel om feedback i undersøgende arbejde og i form af mange undervisningsidéer omkring fremtidens fødevarer.
Udvalgt indhold:
- At jage med ekkoer i mørket – af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
- Uvurderligt ukrudt – er dét fremtidens fødevarer? – af Torben Ingerslev Roug, Frederikke Lund Olskær og Lasse Harmann Hansen.
- Havbønder viser vejen til fremtidens fødevareproduktion – af Bodil Sofie Espersen
- Smagssansen er vores kompas.. – af Kirsten Sterling
- Bliv klog på din smagende hjerne – af Kirsten Sterling
- Opskrift på Tangchips- af Naturfagskonsulenten
- Fremtidens mad tang – af Naturfagskonsulenten
- Dyrkning af fødevarer i vand – af Ulla Hjøllund Linderoth
- Begejstret for en kniv i øjet – af Rasmus Dalsgaard
- Feedback i udforskende arbejdsmåder – af Preben Olund Kirkegaard
- Fuglen fra Mors – om flora og fauna i svundne tider – af Jørn Christian Hjøllund Christiansen