TIDLIGERE NUMRE
Kaskelot 2024
Hønen og ægget – Kaskelot #254
Høns har et ry for at være uintelligente og primitive fugle, som mange primært ser som en kilde til føde i form af hønsekød eller æg. Men høns er så meget mere end det. De er en uendelig kilde til underholdning og fascination. Denne fascination bliver bestemt ikke mindre, når man kigger på dem som små fjerede dinosaurer, eller hvis man tænker over, hvor komplekse de æg, som de lægger, er. Deres adfærd er social og kompleks, og giver man dem de rigtige forhold, så opfører de sig næsten ligesom deres vilde forfædre – junglehønsene.
Aldring – Kaskelot #253
Vi kæmper for at leve længere, men i bund og grund vil vi ikke ældes. Vi tager kosttilskud, botox, træner, faster og i ekstreme tilfælde er der endda nogle, der får blodtransfusioner fra yngre mennesker. Jagten på ungdommen fylder meget, men i virkeligheden burde vi måske fokusere mere på at ældes sundt end at blive ældre og ældre. Alderen, der står på vores sygesikringsbevis, er ikke nødvendigvis den alder, man føler sig som. Der er mange faktorer, der spiller ind – alt fra genetik til miljø, fra kost til rygning, selv din mentale sundhed spiller en rolle. Hvad ved vi egentlig om de forskellige påvirkninger, og kan noget, der stopper en bananflue i at ældes, også virke på mennesker? Findes der en mirakelkur, og kan vi snyde os selv yngre?
Nikotin – Kaskelot #252
Cigaretter, snus, nikotinposer og puffbarer er bare nogle af de nikotinprodukter, vi støder på til dagligt. Selvom vi som samfund har ændret os og lavet rygefri zoner, skræmmebilleder på nikotinprodukter m.m., så fylder nikotinprodukter stadig meget. I dag er det ikke kun cigaretter som fylder, men også nikotinposer og snus, som kan tages mere i smug, eller puffbarer der kan have smage som æble og vanilje. Hvor cigaretskoddene fyldte meget i naturen er de små hvide poser fyldt med nikotin ved at få overtaget. Vi ved efterhånden godt , at nikotin ikke er godt for vores helbred, men hvad betyder det egentlig for naturen omkring os, at vi efterlader nikotinprodukter som skrald? Og hvad bruger tobaksplanten egentlig selv nikotin til?
Et hav i forandring – Kaskelot #251
Når vi kigger ud over havet og ser langt ud i horisonten, så kan det næsten virke som om havet er uendeligt stort. Havet rummer en fantastisk diversitet, både i habitater og med de arter der bor i dem. Danmark har en kyststrækning på ca. 8.754 kilometer og inden danskere har over 52 kilometer til havet. Til trods for dette, har de færreste af os brugt meget tid under vandoverfladen. Det er måske også dette, der før at vi har haft svært med at se de ændringer der er sket på baggrund af handlinger vi har lavet på landjorden. Nu hører vi om døde fjorde, iltsvind, invasive arter, tab af habitater og biodiversitet i nyhederne og på en måde har vi ikke før været længere væk fra havet.
Tekstilbiologi – Kaskelot #250
Når vi ser på tøjet vi har på og det, der hænger i vores garderobe, tænker de færreste nok på hvor meget biologi der er gemt derinde. Modebranchen skifter hele tiden og derfor gør mange garderober det også, hvilket kræver masser af ressourcer. Nogle tekstiler er lavet af pels fra dyr som får og alpakaer, andre er lavet af planter som hør og bomuld, nogle bliver kemisk produceret fra cellulosen fra træer, og andre igen bliver lavet af den plastik der skabes fra råolie. Vi, mennesker, har fundet mange måder at bruge naturen på – på godt og ondt – og på grund af det store ressourceforbrug er vi nødt til at gentænke det.
Som modspil til den store modebranche med op mod 22 sæsoner på et år, prøver flere nu at komme væk fra fast fashion og ændre på de processer, der er skadelige. I dette nummer af Kaskelot fortæller et hold af dygtige forskere og passionerede skribenter om forskellige aspekter af tekstiler og den biologi de indeholder.
Slanger – Kaskelot #249
Slimet, klam, ulækker, fascinerende og farlig er blot nogle af de ord, der popper op i hovedet hos mange, når de tænker på slanger. Slanger vækker mange følelser hos mennesker, nogle er berettiget og andre er helt forkerte. Slanger er for eksempel slet ikke slimede selvom mange får og tror det, det kan faktisk være helt beroligende at holde en slange og ofte er vores frygt større op til vi møder dem, end når vi rent faktisk gør. Slanger har eksisteret i millioner af år og har efterhånden fået en næsten mytisk status i vores kultur, som både helbredende og snedige og onde på samme tid. I takt med at vi bor tættere og tættere på deres levesteder kommer vi også i nærkontakt med slanger i højere grad, og derfor skal vi også vide mere om dem.
Kaskelot 2023
Det mikroskopiske dyreliv – Kaskelot #248
Når vi tænker på dyreliv, tænker vi gerne stort – elefanter, løver, ulve, blåhvaler, eller måske mere i retning af kæledyr og produktionsdyr – katte, hunde, grise og køer. Men i virkeligheden er der et væld af dyr, som vi nok aldrig ser, selvom de er at finde over dele verden.
Udstyret med et mikroskop er der en hel ny verden der åbner sig. En verden fyldt med vilde arter og med gåder om adfærd, og hvor livsstadier og levevis er ukendt, og hvem ved, måske venter hele dyregrupper bare på at blive opdaget. Disse små dyr, også kaldet meiofauna, er på grund af deres størrelse underlagt helt andre fysiske love end os. Dette gør at de har udviklet sig på mange vilde måder, for blandt andet at kunne modstå voldsomme tryk fra deres omgivelser eller rejse over – for dem – store afstande mellem sandkorn eller andet sediment.
Miljøfremmede stoffer – Kaskelot #247
Vi mennesker påvirker konstant verden omkring os, både bevidst og ubevidst. Olieudslip og kemikaliespild fra fabrikker og skibe er tydelige eksempler på, hvordan vi påvirker jorden negativt. En mere usynlig påvirkning står de mange kemiske produkter, vi har udviklet, for.
Vi har et hav af skønhedsprodukter, vandafvisende tøj, ukrudtsfjernere, skadedyrsbekæmpere, rengøringsprodukter og meget mere, alt sammen gerne i plastik emballage. Det hele afgiver små (og nogle gange store) mængder af stoffer, som rammer os eller miljøet omkring os.
Svamperiget – Kaskelot #246
Kan man spise den?
Det er det forhold mange af os har til svampe. Vi kigger efter karl johan og kantareller i skovbundet og ser slet ikke alle de små svampe, der gemmer sig i alle revner og sprækker i naturen, de lange tråde af mykorrhiza, der befinder sig under vores fødder. I virkeligheden er svamperiget et enormt rige med over 10.000 arter i Danmark alene. De har gennem tiden været med til alt fra at redde menneskeliv, bygge skove og nedbryde alt det døde materiale, der ellers ville ligge og flyde. Og ikke nok med det, så kan de være med til at bygge en mere bæredygtig fremtid for os.
Hologenomik – Kaskelot #245
Vi mennesker eksisterer side om side med dyr, planter, svampe og et hav af mikroorganismer, som levede på Jorden længe før os. Men de færreste er nok klar over, hvordan og hvor meget alt dette liv faktisk påvirker os, og hvor meget vi interagerer med alt det liv der finde på, i og omkring os. Hologenomik er et relativt nyt forskningsfelt. Her bliver organismer, deres mikroorganismer og samspillet imellem dem, betragtet holistisk som ét hele. Idéen er altså at hvis man fx vil undersøge effekten af medicin hos et menneske, så skal man både se på mennesket egne gener, men også generne fra de mikroorganismer, der lever i og på mennesket, da de tilsammen former individets egenskaber.
Lysforurening – Kaskelot#244
Livet omkring os er igennem millioner af år tilpasset en døgnrytme med en variation af dag og nat. Vi mennesker har typisk været aktive om dagen og hvilet os om natten. Men dette har vi med tiden kunnet ændre på med opfindelsen af kunstigt lys. Det har været en kæmpe hjælp for os i vores hverdag, men det har også påvirket os og miljøet på andre måder end vi havde tiltænkt.
Kaskelot 2022
Den præsterende krop – Kaskelot#243
I dette nummer kan man læse om vores evolutionære vej mod gang og løb, samt hvilken slags fysisk aktivitet der er god og hvilken der er knap så god, og om hvordan vi bedst udnytter vores krop til toppræstationer. Om hvordan vores krop ikke agere uden vores hjerne og at vores mentale tilstand spiller en kæmpe rolle i vores præstationer.
Fremtidens fødevarer – Kaskelot#242
Fremtidens fødevarer er overskriften på dette nummer af Kaskelot. Nummeret kommer bredt omkring fremtidens fødevarer og byder på både baggrundsartikler og konkrete idéer til, hvordan temaet kan inddrages i undervisningen. Du kan læse om, hvordan fremtidens madkultur måske vil inddrage mange af de planter, vi i dag betegner som ukrudt, og om hvordan insekter, muslinger og tang vil kunne give et ernærings- og smagsmæssigt boost.
Laks – Kaskelot #241
Det dugfriske nummer af Kaskelot omhandler laks. Med temaet “Laks” belyses denne særlige gruppe af fisk fra mange forskellige vinkler. Laksens systematik og levevis kortlægges for, med den indsigt, at forstå laksens forunderlige rejse. Det giver anledning til at dykke ned i mystikken omkring laksens genetik, som først de seneste år er blevet afdækket.
Biodiversitetskrisen – Kaskelot #240
Nummeret udfolder biodiversitet som begreb både nationalt og i global sammenhæng og byder på bidrag om biodiversitetskrise i bred forstand samt i specifikke naturområder som fx vandløb.
Jubilæumsnummer
Vi er glade for at kunne fortælle om et forbund, som fra første dag har været med til at præge den politiske debat omkring både natur, biologi i bred forstand og undervisningen i biologi
Sukker – Kaskelot #239
Sukker er temaet for dette nummer af Kaskelot. Bladet belyser sukker fra mange sider og indledes med et historisk oprids af sukkerets indtog i Danmark. Nogle organismer kan leve ensidigt af sukker, hvilket til gengæld er utænkeligt hos mennesket. Sukker er mange ting og er forbundet med mange myter, som manes i jorden én efter en. Forarbejdning af fødevarer med diverse sukkerarter giver en række sundhedsproblemer. Bladet giver bud på, hvordan man kan leve med sukker på en kompetent måde. Der er samtidig flere idéer til undersøgelser med sukker og andre kulhydrater, man kan lave i undervisningen
Kaskelot 2021
Tang – Kaskelot #238
I dette nummer af Kaskelot omhandlende tang finder du masse idéer til biologiundervisningen og spændende baggrundsviden om denne livsform.
Epigenetik – Kaskelot #237
Dette nummer af Kaskelot sætter fokus på nogle af de mange aspekter, der findes indenfor det lidt abstrakte felt, epigenetik.
Insekter – Kaskelot #236
Insekter er fantastiske – men hvordan bruger man insekter i undervisningen lige fra indskolingens natur/teknologi til udskolingens biologi? I dette nummer af Kaskelot ser vi bl.a. på spiselige insekter, insekter og biodiversitetskrisen og mikroskopering af bi- og hvepsebrod
Enzymer – Kaskelot #235
Bliv klog på enzymer – De små – men vigtige – nano-maskiner, som klarer et utal af opgaver i og uden for vores krop.
Vilde haver – Kaskelot #234
Drømmer du om at gøre din have eller din skole vild?
Så er der masser af inspiration at hente i dette Kaskelot med tema om ‘Vilde haver’.
Kaskelot 2020
Arktisk natur – Kaskelot #233
Den arktiske natur er af stor international bevågenhed, især set i lyset af klimaet. Arktis er et nøgle-område for klimastudier, og i årevis har danske og grønlandske forskere overvåget effekterne af klimaforandringerne på Grønlands plante- og dyreliv. Men hvad er det, der gør Arktis så specielt i forhold til klimastudier?
Katte – Kaskelot #232
I det nye nummer af Kaskelot har vi bedt Professor i bioetik Peter Sandøe om at give os et overblik over kattene i dagens Danmark – både dem med og uden ejer.
Er du så heldig at have en kat, kan du blive klogere på dens adfærd og kommunikation i katteekspert Ayoe Hoff’s artikel ’Er jeg mon min egen?’.
Cannabis – Kaskelot #231
Hvad er forskellen på cannabis, hash og hamp? Er det skadeligt at ryge hash? Hvordan virker det? Hvor mange ryger det? Bør vi legalisere hash i Danmark? Virker medicinsk cannabis? Kan man få det lovligt herhjemme? Og er cannabis i virkeligheden en multifunktionel superplante?
Alle disse spørgsmål – og mange flere – svarer en række eksperter på i dette forrygende nye nummer af Kaskelot med tema om botanikkens frække barn i klassen.
De mange køn – Kaskelot #230
Flere undersøgelser viser, at både lærere og elever i landets grundskoler efterspørger mere kvalificeret seksualvejledning. Og det i en tid, hvor et stigende antal børn og unge føler stor usikkerhed omkring deres egen kønsopfattelse og -identitet.
For hvordan kan vi undervise i køn på en måde, der møder eleverne ligeværdigt uanset deres egen kønsforståelse?
Det får du en række bud på i det nye Kaskelot, hvor kønstemaet bliver belyst fra både en biologisk og en sociologisk vinkel.
Regnskoven – Kaskelot #229
I sensommeren 2019 vrimlede medierne med historier om skovbrande i Amazonas, og verdenssamfundet så til med forfærdelse, mens Brasiliens præsident forsvarede skovbrandene med, at de var nødvendige for landets overlevelse og økonomi. Som ved et trylleslag forsvandt historierne, og Amazonas blev glemt. Men hvad er der egentlig sket siden? Fortsætter skovbrandene, og kan regnskoven overleve?
Få svar på dette og meget mere i de spændende fagartikler om regnskoven krydret med idéer til undervisning om et emne, som er mere aktuelt end nogensinde
Kaskelot 2019
Naturens lyde – Kaskelot #228
Læs om det storstilede citizen science projekt ‘Lyden af Danmark’, om regnskovens lyde der uddør, om havets lydunivers, om menneskeskabt støj der påvirker fuglene og om mellemørets udvikling. Prøv det nye gratis online undervisningsmateriale ‘Lydens Verden’ fra DR Skole og læs en finurlig artikel om, hvordan vi mennesker forsøger at beskrive fuglenes sang for hinanden.
Kød – Kaskelot #227
Ifølge en artikel fra DTU Fødevareinstituttet spiser hver dansker i gennemsnit 52 kilo kød om året. Vi er et kødelskende folk, og det har vi været siden stenalderen. Men hvad er egentlig fordelene og ulemperne af vores kødforbrug? For sundheden, klimaet, dyrevelfærden og kloden? Det kan du blive klogere på i det nye, saftige Kaskelot med tema om ‘Kød’
Hvaler – Kaskelot #226
Denne gang med et stort tema om hvaler, spækfyldt med spændende historier om vilde hvalekspeditioner, nyeste forskning, eksotiske hvalbesøg herhjemme, forslag til undervisning og meget mere.
Havørnen – Kaskelot #225
Havørnen er lande. I dette nummer af Kaskelot, har vi har allieret os med Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark om et spektakulært ørnenummer, som giver dig nyeste viden om havørnene i Danmark samt idéer til, hvordan du kan fange dine elever med den karismatiske kæmpeørn.
Dyreadfærd – Kaskelot #224
Er du også vild med mandril alfahannen, som pryder forsiden af Kaskelot? Så skal du bare se den mindst ligeså imponerende bagside, som er på bagsiden 😉
Alfahannen producerer ekstra meget testoteron, som får de røde og lilla farver til at blive ekstra kraftige. Alfahannen dominerer de andre hanner i flokken så meget, at det får dem til at producere mindre testoteron, og dermed forhindrer dem i at blive ligeså farvestrålende som ham selv.
Kaskelot 2018
Udeskole – Kaskelot #223
De fleste biologilærere kan nok blive enige om, at det er en god idé at tage sine elever med ud i naturen. Men hvad kræver det, hvis man gerne vil gå skridtet videre og kaste sig ud i et længerevarende udeskoleforløb, hvor man arbejder praktisk i uderummet på tværs af flere fag?
Natursyn – Kaskelot #222
Har du oplevet at følge en debat om natur, hvor det synes som om, at debattørerne taler fuldstændig forbi hinanden? Hvor bølgerne går højt, og der sjældent nås til enighed? Så er det nok fordi, at debattørerne argumenterer ud fra vidt forskellige natursyn. Dette Kaskelot byder på eksklusive artikler og interviews om temaet natursyn.
Mikrobiologi – Kaskelot #221
Temaet for dette nummer af Kaskelot er uden tvivl et usikkerhedssted for mange biologilærere. Måske ikke så meget teorien, men mere det praktiske. For hvordan fanger man elevernes opmærksomhed omkring organismer, der er så små, at man knap nok kan se dem?
Bier – Kaskelot #220
Dette temanummer er dedikeret til de fantastiske bier og deres biologi. En række top forskere introducerer os til de vilde bier i Danmark og giver os deres svar på de vigtigste spørgsmål i debatten omkring vilde bier, honningbier og truslerne imod dem.
Parasitter – Kaskelot #219
De kan overtage vores hjerne og påvirke, hvem vi har lyst til at have sex med. De kan forårsage trafikuheld og gøre myrer til zombier. De dræber millioner af mennesker hvert år og styrer verden i alt ubemærkethed. Alligevel er de den mest almindelige livsform på jorden: Parasitterne!
Kaskelot 2017
Vinter – Kaskelot #218
For de fleste biologilærere er vintertiden afsat til de indendørs emner som genetik og fysiologi. Men her på de nordlige breddegrader har vi en unik mulighed for at studere årstidsvariationen i naturen. For hvad sker der egentlig derude, når temperaturen falder, og lyset svinder? Det kigger vi nærmere på i dette Kaskelot, som vi håber kan inspirere til at flytte biologiundervisningen ud i naturen om vinteren.
Jagt – Kaskelot #217
Er jagt primitiv overlevelse eller ædelt tidsfordriv? Få emner deler vandene så meget som temaet for dette Kaskelot: Jagt! Kalenderen siger oktober, og den store jagtsæson står for døren. Jagt er en kontroversiel hobby, og debatten er ofte præget af følelser og forskellige natursyn. Vi har samlet en række ekspertskribenter, som giver deres meget forskellige syn på jagt. Lad artiklerne inspirere dig til at tage fat på denne spændende diskussion i din undervisning.
Bæredygtighed – Kaskelot #216
I dette nummer af Kaskelot sætter vi fokus på begrebet bæredygtighed, da det er et af kerneområderne i biologien, samt et begreb vores elever møder, ikke kun i biologitimerne, men også i den offentlige debat. Vi har derfor inviteret en række eksperter til at definere begrebet og give eksempler på hvordan, du kan integrere bæredygtighed i din undervisning.
Invasive arter – Kaskelot #215
I april 2017 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse, som forlød, at ministeren vil forbyde salg af invasive arter. Det gælder bl.a. den populære prydplante rynket rose, også kaldet hybenrosen, som truer den danske klitrose. DR Nyheder skrev, at forskerne er bekymerede for den invasive stillehavsøsters, der er ved at kvæle den sidste bestand af danske limfjordsøsters. I skrivende stund er Miljøstyrelsen ved at lægge sidste hånd på en ny handlingsplan, som skal styrke indsatsen mod invasive arter. Kort sagt: invasive arter er et højaktuelt problem, som truer vores natur.
Vaccine – Kaskelot #214
Debatten omkring vaccine raser i medierne. Bekymrede forældrer opretter smittegrupper på sociale medier. Tilslutningen til HPV-vaccine mod livmoderhalskræft er faldene. Samtidigt bakker den samlede, etablerede lægevidenskab op omkring vaccinernes gavnlige virkning for bekæmpelse af dødelige epidemier. Men hvorfor er der så stadig så mange tvivlere?
Kaskelot 2016
Digital biologi – Kaskelot #213
I de seneste ti år har der været et voksende marked med tilbud om digitale lærermidler. Der er stor forskel på i hvor høj grad den enkelte lærer eller skole benytter digitale platforme, men det er, i kraft af den seneste ændring af de faglige mål, blevet et fagligt krav, at pensummet inkluderer digitale læremidler. Derfor har dette nummer af Kaskelot valgt at stille skarpt på anvendelsen af digitale læremidler i biologiundervisnigen.
Plastik – Kaskelot #212
Plastikforureningen i verdenshavene er et stigende problem, som i det sidste års tid, har fået meget omtale i medierne bl.a. i forbindelse med den nystartede danske NGO Plastic Change, der har til formål at bekæmpe plsatikforureningen. Vi giver status på plastikproblemet og nærsturerer det spændende plastikmateriale, som lægger op til tværfaglig undervisning.
Fysiologi & dissektion – Kaskelot #211
I dette nummer afslutter vi en artikelserie om Krogh-princippet og skyder en ny i gang om komparativ fysiologi blandt hvirveldyr. I den anledning har vi valgt at dedikere et nummer til det spændende tema Fysiologi og dissektion.
Skov – Kaskelot #210
Foråret er endelig over os, bøgen er sprunget ud, og maj måned er oplagt til at flytte biologiundervisningen ud i skoven. Derfor har dette Kaskelot tema om Skov. Bladet lander samtidigt ned i en aktuel samfundsdebat om at benytte urørt skov i bevarelsen af biodiversitet.
Ulven og hunden – Kaskelot #209
Det store rovdyr ulven er tilbage i Danmark efter næsten 200 års fravær. Det rejser selvfølgelig en masse spørgsmål. Hvad ved vi egentlig om de ulve, som har fundet vej til Danmark? Hvilken livsførelse kan vi forvente, at ulvene vil have? Og ikke mindst spørgsmålet, som optager medierne og en stor del af befolkningen: Skal vi frygte ulven?